Omstilling

Grøndalsvænge er altid i sin hundredeårige historie fulgt med tiden. 

Samfundsudviklingen har gennem tiderne på forskellig vis udfordret  Grøndalsvænges vedtægter og stillet krav til beboernes evne til omstilling og tilpasning til nye tider.
Her ses en række eksempler:
Solidaritet
På generalforsamlingen i 1930 blev det vedtaget at hver bolig hver måned skulle betale (10 øre i 1930)til en social fond, som især skulle kunne træde hjælpende til overfor foreningens enker. I slutningen af 60´erne kunne man konstatere et stadigt stigende behov for hjælp hos foreningens dårligst stillede medlemmer. Generalforsamlingerne beslutter derfor løbende, at give foreningen stadig bedre økonmisk mulighed for at hjælpe denne gruppe af beboere. I Haveboligforeningen Grøndalsvænges Jubilæumsskrift 1911 – 1986 står s. 47 “Denne form for solidaritet i vor forening er noget enestående i Danmark, og det har gennem mange år for foreningens ledelse været glædeligt og opmuntrende at konstatere, at vi har kunne gennemføre og endog udvide denne økonomiske hjælp, uden at der er eneste gang har været talt imod på vores generalforsamlinger”.
Nødvendig justering af vurderingsprincipper
I 60´ernes Danmark steg inflationen stødt, hvilket betød, at et medlem som dengang solgte sit hus i Grøndalsvænge knap nok havde til udbetalingen på en lejlighed i et almennyttigt boligbyggeri.  Styrelsen forsøgte på det tidspunkt at bøde på denne udvikling ved at sikre at alle forbedringer, som var lavet i et hus, kom med i den endelige vurdering samt ved at undlade at fradrage for almindelige vedligeholdelsesarbejder, når et hus skulle sælges. Vurderingsreglerne gav dog ikke nær tilstrækkelig mulighed for at sætte en pris, som gjorde medlemmerne i stand til at anskaffe en tilsvarende bolig et andet sted. Den daværende styrelse gik derfor i 1968 i gang med at inde en ny og tidssvarende måde at vurdere husene på. Samtidig indledtes forhandlinger med Københavns Kommune og boligministeriet om, at for fælles deklaration for samtlige fire sektioner. Den 17. januar 1974 blev det ved en ekstraordinær generalforsamling, hvor 311 af foreningens 389 medlemmer var tilstede, vedtaget at foreningens vedtægter skulle ændres således, at vurderingsreglerne kunne tilpasses den udvikling, som fandt sted på det øvrige boligmarked. I Jubilæumsskriftet for Grøndalsvænge 1911 – 1986, står der s. 56 ” Når vi her i 1986 ser tilbage på tiden, der er gået siden gennemførelsen af den største ændring i foreningens historie, kan vi konstatere, at den styrelse, der efter seks års arbejde fik overbevist det store flertal af medlemmer om det rigtige i at gennemføre nye vurderingsregler, var meget forudseende”
7. september 1983 blev vedtægter og vurderingsprincipper igen ændret på en ekstraordinærgeneralforsamling. Ny lovgivning for private andelsboligforeninger gjorde det endnu en gang nødvendigt at tilpasse Grøndalsvænge til omgivelserne.
Ophævelse af Københavns Kommunes tilbagekøbsret
I den sidst udkomne jubilæumsbog skriver Henry Voss, at Grøndalsvænges styrelser, og på det seneste bestyrelser, altid har taget hånd om “den støt strømmende mængde af problemer, som samfundsudviklingen medfører” Grøndalsvænge, Voss, Henry s. 40.  Voss fremhæver, at én af de største udfordringer har været kommunens tilbagekøbsret. I takt med at grundværdierne i Danmark begyndte at stige væsentligt mere end bygningsværdierne, blev kommunens ret til at købe grundene til den pris, som de var solgt for, tillagt værdien af de ejendomme, der var opført på dem, stadig mindre attraktiv. I 1991 betalte Grøndalsvænge 34 millioner for en forlængelse af tilbagekøbsfristen til 2025. I 2004 lykkedes det endeligt med et beløb på 81 millioner til Københavns Kommune at ophæve kommunens tilbagekøbsret.