De tidligere beboere

Der er medlemmer, der desværre bliver nødt til at flytte på grund af de opskruede udgifter. Her er, hvad de siger om baggrunden herfor.

Anja Rosensværd (fraflyttet april 2012)
“Med hensyn til huset og økonomi, så var mit problem, at jeg rigtig gerne ville holde huset vedlige, men at den høje rente på banklån, kombineret med min status som enlig forsørger gjorde, at renteudgifterne blev så høje, at jeg ikke kunne betale det. Derudover synes jeg også, at ideen om, at vores egne børn skulle kunne købe huse derovre som forholdsvis unge er en illusion. I det sekund vi hævede andelskronen, og dermed købspriserne forsvandt den mulighed.
 I virkeligheden ville den sociale slagside blive mindre, hvis husene blev ejerhuse, fordi det ville være lettere for unge eller enlige at få bevilget et realkreditlån end et banklån. De ældre i foreningen, som har betalt deres (meget meget billigere) huse ud for længst, og som derfor i virkeligheden har scoret kassen, ville godt nok sidde dyrere end i dag, men de har samtidig muligheden for at nedspare deres ejendomsskatter, så de ikke blev berørt. Så spørgsmålet er, hvem som egentlig er de grådige og asociale her ? Det var særligt de bemærkninger om unge indflyttere med overforbrug og 2 biler i indkørslen, som fik mit pis i kog, og som gjorde, at jeg besluttede mig for at sælge. Andelstanken og fællesskabet er i mit hoved vendt helt op og ned her”.