De nuværende beboere

Jacob Lemming (november 2012)

“Vi overvejer desværre at sælge min hustrus barndomshjem, fordi vi er endt med et banklån på knap 2 millioner kroner. At have lån (selvfølgelig ikke FOR store) er jo en del af den måde vores samfund er skruet sammen på, hvor renteudgifter giver fradrag og en højere disponibel indkomst. Umiddelbart er dette intet problem heller ikke ifølge vores bank som jo er glade for de store renteindtægter, vi giver dem. 

Problemet er midlertid at enhver EJER-bolig giver ejeren mulighed for at optage kreditforeningslån med en fast rente som pt. er helt nede på 3%. De billigste banker tager i dag (011012) pga. bankpakker mm. omkring 6%, hvilket giver os en husleje alt ialt (både lån og husleje til andelsforening) på ca. 18000 om måneden. Dette kan vi klare, men problemet er, at når renten stiger (og det garanterer flere forskellige bankansatte os om, at det gør den), så falder priserne på huse og ville altså komme til at stå i en situation med en milliongæld der overstiger værdien af vores hus (Vi er taknisk insolvente). Idag har vi en friværdi på ca 750.000. Huset er 2.750.000 værd og vi skylder 2.000.000.
 
Derfor har vi nu i dag desværre efter en knap to årig håbløs kamp mod stærkere kræfter i min svigerfamilies gamle forening (Min hustrus farmor boede som den første i Morbærvej 8 og døde for to år siden efter at have boet i det samme hus i ca. 94 år – det er nok en Danmarksrekord), været nødt til at sætte vores hus til salg. På den sidste generalforsamling ordinære og ekstraordinære generalforsamling, kunne jeg høre disse kræfter forklare mig, hvordan andre som dem selv havde måtte lide og lære ikke sætte sig for dyrt og det var noget vi andre også skulle (I mit univsers måske ikke helt i trit med den oprindelige andelstankegang baseret på fællesskabet). Frygten for et par hundrede kroner om måneden mere pga ejendomsskat vejede mere end de millioner deres huse ville blive mere værd ved en omdannelse til en ejerforening.
 
Så nu fortsætter vi til et nyt ejerhus (med håb om en mere positiv og måske endda mere næstekærlig ejerforening – man har jo lov at håbe!) med anderledes renteforhold, der gør at man (læs: jeg) kan sove roligt om natten.”